En It serviceaftale kan skabe sikkerhed og stabilitet.

Forestil dig en tidlig mandag morgen, hvor alt skal gå stærkt, og it-drift kan gøre forskellen mellem succes og kaos. E-mails skal besvares, data skal trækkes hurtigt, og kolleger venter på at du leverer resultater. I stedet stirrer du frustreret på en sort skærm, mens computeren kæmper sig gennem endnu en opstart. Netværket halter, og vigtig software nægter at opdatere sig. For mange er scenariet desværre hverdagstema, fordi infrastrukturen bagved er blevet forældet. At ignorere tegnene på, at fundamentet bør opgraderes, kan hurtigt koste dyrt, både i kroner, nattesøvn og konkurrenceevne.

Mange virksomheder venter med at handle, fordi it-infrastruktur typisk ”bare” skal fungere i det daglige uden at kræve vedligeholdelse eller opmærksomhed. Men ligesom med maskiner i produktionen afslører selv små driftsproblemer, at det kan være tid til at investere i fremtidens platform. Her gennemgås fem tydelige, veldokumenterede indikatorer, der bør få enhver virksomhed til at tage it-serviceaftalen og moderniseringsplanen op til revision.

1. Faldende ydeevne og hyppigere nedbrud

Et af de mest synlige faresignaler opstår, når systemer pludselig præsterer mærkbart ringere, hvilket kan føre til hyppige henvendelser til brugersupport, særlig hvis der mangler en effektiv it serviceaftale. Lange svartider, performance-flaskehalse eller hyppige nedbrud bliver hverdagskost.

Her handler det om at tage målingerne alvorligt. Rammer jeres systemer ofte mere end 80–90 % udnyttelse af CPU, hukommelse eller netværkskapacitet, øges risikoen for performance-problemer, og det gælder især for ældre hardware. Disse problemer kan hurtigt forplante sig til øvrige dele af forretningen, hvor ventetid eller fejl koster omsætning.

Nøgletal værd at overvåge inkluderer:

• Gennemsnitlig svartid på kerneapplikationer

• MTTR (Mean Time To Repair) og MTBF (Mean Time Between Failures)

• Antal gennemførte versus fejlede backup jobs

Et system der ofte genstarter, eller hvor backuprutiner ikke fuldføres rettidigt, antyder et kritisk kapacitetsproblem. Erstat markedets gennemsnitstal med egne målinger, og sammenlign dem jævnligt; udviklingen over tid er afgørende.

2. Stadigt flere sikkerhedsvarsler og compliance-problemer

Det kan have store konsekvenser at overse sikkerhedsaspektet. Operativsystemer og infrastrukturkomponenter får løbende nye sårbarheder. Hvis enheder i infrastrukturen har ramt End-of-Life eller End-of-Service-Life, betyder det, at leverandører ikke længere leverer sikkerhedsopdateringer, herunder de kritiske opdateringer til antivirus. Systemet bliver sårbart over for angreb, der måske ikke engang har eksisteret da det blev installeret første gang.

Et par klassiske faresignaler:

• Patchniveauet på servere og netværksudstyr kan ikke holdes ajour

• Compliance-audits afslører manglende dokumentation, backup eller kryptering

• Øgede antal kritiske CVE’er (sårbarheder) i kendte systemer

Når eksterne auditorer udtaler sig kritisk om GDPR eller PCI-DSS for jeres infrastruktur, især hvis der mangler en effektiv firewall, er det et umiskendeligt tegn på, at opgradering bør prioriteres. Prisen for et sikkerhedsbrud overstiger altid udgiften til forebyggende opgradering.

3. Flere klager fra brugere og supporten drukner

Måske det mest konkrete signal, at brugerne begynder at klage mere. Når helpdesk skal yde fjernsupport og løse flere tickets om performance, forbindelsesproblemer eller fejl i centrale systemer, afspejler det ofte dybereliggende tekniske skævheder, hvilket kan indikere behov for en bedre it serviceaftale.

Statistikker fra servicedesken kan bruges som et effektivt termometer for infrastrukturen, og en it-serviceaftale kan hjælpe med at forudse og rette tekniske problemer inden for rammerne af en omfattende it service. Tendenser at holde øje med:

• Mange tickets/henvendelser om de samme performance-problemer måned efter måned

• SLA (Service Level Agreement)-mål for svartid eller tilgængelighed overskrides

• Brugerundersøgelser viser dalende tilfredshed (eksempelvis lav NPS-score)

Når det bliver normen, at nye applikationer ikke kan rulles hurtigt ud, eller forretningsområder klager over “vingeskudte” systemer, bunder det som regel i sværmængder af teknologisk gæld.

4. Nye teknologier kan ikke implementeres effektivt

Et væsentligt – men ofte overset – tegn på forældelse er modstand mod innovation, især når strategier som Office 365, cloud-løsninger eller modernisering af eksisterende systemer overvejes. Hvis I vil gå cloud, adoptere AI-løsninger eller understøtte agil softwareudvikling, og det tekniske fundament hele tiden spænder ben, bør alarmklokkerne ringe.

Eksempler på blokeringer for innovation:

• Infrastrukturen understøtter ikke integration til cloud, moderne API’er eller nye sikkerhedsprotokoller

• Det er uforholdsmæssigt dyrt eller komplekst at opgradere lagerplads eller serverkapacitet

• Nye projekter kræver ”workarounds” i stedet for direkte integration

Bliver moderniseringsprojekter hele tiden udskudt, fordi grundstrukturen ikke kan følge med, vil virksomheden gradvist tabe fart ift. konkurrenterne.

Relevante parametre at vurdere:

• Er systemer migreret til virtualisering eller cloud?

• Hvor hurtigt kan ønskede softwarefunktioner implementeres?

• Hvor mange ressourcer optager ”legacy support”?

Det er ofte en god idé at sammenligne forbruget af it-ressourcer til vedligehold (”keep the lights on”) med det, der går til udvikling inden for rammerne af en it serviceaftale. Er forholdet skævt, og der ikke er en fast pris aftalt i it serviceaftalen, blinker advarselslamperne.

5. Kapacitetsloft og manglende skalerbarhed

Virksomhedens vækstplaner og dataforbrug vokser i dag eksponentielt. Det skal infrastrukturen kunne følge med til. En typisk udfordring, når systemerne ikke skalerer, er den silende følelse af at være ”fanget i flasken” – hver opgradering af applikationer eller brugerantal kræver manuelt, tidskrævende arbejde og betydelige investeringer.

Vigtige faresignaler:

• Over 80 % af lagerplads eller netværkslinks er konstant i brug

• Det tager lang tid at levere kapacitetsudvidelser

• Nye branchestandarder eller samarbejdsformer er svære at understøtte

En moderne infrastruktur sigter ikke mod maksimal udnyttelse hele tiden. Den indeholder indbyggede buffere og mulighed for skalerbar udvidelse. Mangler dette, gør selv små vækstinitiativer infrastrukturen til en snubletråd for hele virksomheden.

Tjekliste – Typiske kapacitetsmål på hardware:

Planlæg hellere udskiftning, mens der stadig er support, og muligheder for migrering er fleksible.

Eksempel fra praksis: NHS, Equifax og Atlanta

Det kan have store konsekvenser at overse signalerne. Da den britiske NHS blev ramt af WannaCry i 2017, var det netop fordi man havde glemt at opgradere gamle systemer, hvilket førte til tab på over £90 millioner og tusindvis af aflyste aftaler. Lignende oplevede Equifax, hvor et ukorrigeret sårbarhed kostede virksomheden næsten 700 millioner dollars i bøder og kompensation.

Disse hændelser illustrerer, hvordan teknisk gæld hurtigt omdannes til reelle og ofte uoverskuelige tab, hvis tegnene på opgraderingsbehov ignoreres.

Hvad kan man gøre? Proaktiv overvågning og planlægning

Vejen frem starter med at monitorere infrastrukturens tilstand løbende. Her er det vigtigt at:

• Implementere overvågningsværktøjer, der måler performance, oppetid og sikkerhedsstatus som en del af effektiv implementering

• Lave regelmæssige audits og benchmarks mod branchestandarder

• Inddrage medarbejdernes og forretningens fremtidige behov i planlægningen

Læg en kapacitets- og opgraderingsplan, som sikrer, at teknologien både understøtter nuværende drift og fremtidig udvikling. Inkludér både økonomiske aspekter, risikovurderinger og compliance, og bring beslutningsprocessen tættere på forretningens overordnede mål.

En investering i en veldokumenteret opgradering betaler sig hurtigt hjem, og sikrer både produktivitet, innovationskraft og langtidsholdbar sikkerhed for virksomheden.